Ordforklaringer fra Lademanns leksikon
Dronning: en konges hustru; kvindeligt statsoverhoved i monarki (regerende dronning); i ældre tid kvindelig arvemonark, hvis gemal fik regeringen og kongetitel, men mistede begge dele, når dronningen døde.Monark: mo'nark (græsk): enehersker; regerende fyrste.
Monarki: monar'ki (græsk): stat, der ledes af en arvelig fyrste, f.eks. kongedømme; en monarks herredømme.
Monarkisk: monarkisk (græsk): eneherskende; vedrørende en monark.
Monarkist: monar'kist (græsk): tilhænger af monarki
Konge: livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige). Tanken om, at kongen var af guddommelig oprindelse, opstod i de mellemøstlige højkulturer, dukkede op igen under hellenismen og romerske kejserdømme, fandtes i middelalderen og på ny i enevældens lære om kongedømmet af Guds nåde. Mens kongedømmet i Tyskland i middelalderen var et valgkongedømme, opstod det arvelige monarki tidligt i andre europæiske lande; i Danmark blev det dog først formelt fastslået i 1660. I England udformedes allerede i 17. århundrede det konstitutionelle monarki. I Europa forvandledes de fleste absolutistiske kongedømmer i løbet af 19. århundrede til konstitutionelle. Efter 2. verdenskrig er der i Europa kun kongedømmer i Danmark, Norge, Sverige, Storbritannien, Nederland (Holland), Belgien og Spanien. De kongelige regalier er en lukket krone (almindelige adelskroner er åbne) samt scepter og rigsæble.
Kongehuset: betegnelse for den regerende konges slægt. Kongen (dette ord dækker også en regerende dronning) er øverste myndighed for kongehusets medlemmer, der skal have hans tilladelse til at indgå ægteskab og foretage udlandsrejser. Da kongehuset ikke er underkastet de vanlige administrative og juridiske myndigheder, udøver kongen den dertil svarende hustugt.
Apanage: Den årlige statsydelse, apanagen, til Hendes Majestæt Dronningen er fastsat i civillisteloven fra 1972, ændret i 2001.
Det årlige beløb fastsættes hvert år i finansloven på basis af et grundbeløb, der ved civillisteloven 2001 er fastsat til kr. 51.900.000, inklusive en årlig ydelse til H.K.H. Prinsen samt til H.K.H. Prinsesse Benedikte, der efter Dronning Ingrids død har overtaget en række yderligere repræsentative opgaver, herunder forskellige protektioner. I 2002 var det samlede beløb på kr. 55.000.000.
Ud over apanagen til Dronningen stiller staten slotte med inventar til rådighed for Dronningen samt et antal kareter. Det offentlige afholder omkostningerne til udvendig vedligeholdelse af slottene, mens omkostningerne til indvendig vedligeholdelse afholdes af Dronningen.
Den samlede hofstab på omkring 125 ansatte aflønnes af civillisten dvs. ud af apanagen til Dronningen. Dette gælder også pensioner til tidligere ansatte under civillisten. Ved civillisteloven 2001 er det fastsat, at pensioner til hoffets tjenestemænd fra 1. januar 2002 betales af staten, idet civillisten indbetaler et pensionsbidrag til statskassen, der svarer til det pensionsbidrag, der betales af ministerier og styrelser.
Løn- og pensionsudgifterne til nuværende og tidligere ansatte andrager omkring 2/3 af den samlede apanage. Den resterende 1/3 dækker følgende udgifter:
Indvendig vedligeholdelse af slottene, varme, el, forsikring, biler og andre køretøjer, udgifter til hesteholdet, udgifter til statsbesøg, dvs. arrangementer som officielle middage, festforestillinger i Det Kongelige Teater m.m., samt udgifter til andre arrangementer og til repræsentation, private rejser, fortæring, beklædning, kontorholdsudgifter, porto og telefon, rengøring etc.
Dronningen er fritaget for indkomstskat og registreringsafgift af biler. Kongehuset betaler moms, men er omfattet af den statslige ordning med refusion af moms af indkøb. Den kongelige familie er derimod undergivet de almindelige regler for betaling af arve- og gaveafgift.
Ud over statens ydelse til H.M. Dronningen ydes over finansloven beløb i årpenge til H.K.H. Kronprinsen, H.K.H. Prins Joachim og H.E. Ingolf greve af Rosenborg.
Kopieret fra Kongehuset.dk mandag den 26. april 2004
Årpenge: Kronprinsen får hvert år et beløb på cirka 3,7 mio. kr. (Ole: rigtigt tal er 4,2 millioner) over finansloven. (red.: Fra 14. maj 2004 er årspengene 14.400.000 kr.
Beløbet kaldes årpenge og dækker kronprinsens udgifter til ansatte i sin Hofstat og Kronprinsens øvrige forbrug.
Desuden stiller staten slotte med inventar til rådighed for kongehuset. Den udvendige vedligeholdelse betales af det offentlige, mens indvendig vedligeholdelse afholdes af kongehuset. Kronprinsen råder for tiden over dele af Christian d. VIII's Palæ samt over Kancellihuset på Fredensborg Slot.
Kongehuset er fritaget for indkomstskat og registreringsafgift af biler. Kongehuset betaler moms, men er omfattet af den statslige ordning med refusion af moms af indkøb. Den kongelige familie er derimod underlagt de almindelige regler for betaling af arve- og gaveafgift.
Kopieret fra hkhkronprinsen.dk 26. april 2004.
Ritzau Lønforhøjelse til Kronprinsen, tirsdag den 4. maj 2004.